Stumpedyssevej 60, 3450 Allerød, Tlf.: 35104762
Traditioner

Traditioner i Krudthus


Fastelavn:

Vi slår katten af tønden, laver fastelavnspynt, klæder os ud og leger fælleslege f.eks. ’Bide til bolle’.

Forældre er som altid velkomne til at deltage.



     




      Formål:

      At fejre en gammel dansk tradition

      At skabe fællesskab

      At skabe sammenhold

      At have det sjovt sammen

      At prøve nye roller

      At være kreative og bruge en saks






Cykeluge:

Krudthusets sjove og lærerige cykeluge afholdes hvert forår.

Vi opdeler børnene i hold som passer til deres cykelniveau.

Nogle børn tager på cykeltur i skoven. Andre børn øver cykling og leger sjove cykellege på stien fra parkeringspladsen og op til Krudthus. Vi afslutter med at cykle en længere tur i skoven for alle.


Børnene øver sig i at starte og stoppe, køre på linje, at dreje, at bremse, at holde afstand, at køre på række, fange sæbebobler, at blive sikre cyklister......og måske skiftes løbecyklen ud med en rigtig cykel.






      Formål:

      At skabe fællesskab

      At skabe bevægelsesglæde

      At blive gode cyklister

      At modtage kollektive beskeder

      At få fokus på cykler og hvad en god cykel er.











Olympiade:

Vi afholder fælles olympiade for hele Krudthus med bl.a. ’træk en voksen’ og ’tovtrækning’.

Børnene kæmper mod de voksne. Vi er altid spændte på, om det endelig lykkedes de voksne at slå børnene. Endnu er det ikke sket!

Vi afslutter dagen med en officiel medalje overrækkelse.



olympiade







      Formål:

      At skabe fællesskab

      At samarbejde

      At opleve holdånd

      At få bevægelsesglæde

      At have det sjovt sammen

      At opleve sejrsrus


















         


BIB

BIB er ’Børn i bevægelse’ og vores fælles Krudthus samling. Vi synger og bevæger os sammen. Børnene får besked om, hvad der skal ske i løbet af dagen, og hvor i skoven vi skal hen.


BIB






      Formål:

      At skabe fællesskab

      At få bevægelsesglæde

      At få musikglæde

      At lære nye sang-og fælleslege

      At have det sjovt sammen

      At modtage kollektive beskeder











Høstfest

Vi holder en høstfest for børnene, hvor vi markerer årstiden.

Vi høster i vores køkkenhave og drivhus – og børnene medbringer en grøntsag fra egen have eller supermarkedet.

Vi pynter op og laver høstsuppe.

Vi skræller, dufter og smager.

Forældrene bager brød til os.

Vi synger ’Marken er mejet’.

Vi snakker om ’fra jord til bord’ og hvor grøntsagerne vokser.


høstfest    Formål:

    At fejre en gammel dansk tradition

    At høste i vores køkkenhave og drivhus

    At lære om ’fra jord til bord’

    At skabe fællesskab

    At samarbejde

    At synge

    At skabe sammenhæng mellem Krudthus og hjem.























Kunstuger

TitiBo’s pædagogiske kunstner kommer en gang om året og laver store kreative projekter i Krudthus. I 1-2 uger fordyber hun sig sammen med en lille flok børn og følger børnenes spor.

Hun har sammen med børnene udsmykket gårdspladsen (’Plastik i Caribien’).

og de har udsmykket hønsegården med et maleri (’Natur, kreativitet og billedkunst’).

Klik her og se mere:/platforme/private_daginstitutioner/userfiles/editor_5823_2016071419065255.pdf


Formål:

At skabe fællesskab

At opfinde en historie sammen

At samarbejde og hente viden og ideer fra hinanden.

At vi er sammen om et fælles projekt som kræver aktiv og fælles opmærksomhed.

At udsmykke Krudthus.

At koncentrerere os om den individuelle og den fælles opgave

At omsætte fortælling til handling

At modtage individuelle og kollektive beskeder

At lytte til hinandens fortællinger

At tegne og male egne og fælles oplevelser



Bedste-uger

To uger i efteråret er ’Bedste-uger’. Barnets ’bedste’ inviteres med en dag i skoven for at opleve vores dejlige hverdag. I vælger selv om det er bedsteforældre, andre voksne familiemedlemmer eller en god ven af familien som skal med. I skoven leger vi, undersøger naturen og spiser frokost sammen.

Formål:

At ’bedste’oplever, at Krudthus er vores fælles sted

At skabe sammenhæng mellem Krudthus og familien/barnets nærmeste

At børnene deler hverdag med deres bedste.

At alle Krudthusbørn får lov til at mærke en ’bedstes’ hånd

At ’bedste’ deler ud af sit nærvær og sin visdom til alle børn.



Gamle børns dag

Tidligere Krudthus børn og deres familier inviteres hver år til en dejlig dag i Krudthus - mandag i uge 42.

Der er stor gensynsglæde, når vi igen er samlet.

Formål:

At skabe bro til barndommen i Krudthus

At huske og mindes

At opleve gensynsglæde



Lygtefest

Vi holder en lygtefest, lysets fest, sammen med forældrene sidste hverdag i november. Vi har forinden lavet smukke lanterneglas. Til festen har vi pyntet op, spiser suppe og synger lanternesange. Vi går en tur med vores lanterneglas, og håber, at nisserne endnu engang er ankommet til Krudthus.

Formål:

At få fejre en gammel dansk tradition

At få lys i den mørke tid

At feste sammen med familierne

At skabe fællesskab

At skabe livsglæde

At være kreative

At skabe magi og finde Krudthus nissen



December i Krudthus

Hele december har vi besøg af vores husnisser: Alvilda, Nanok, Klaus Jørgen og Pipalluk. Vi holder nissesamling og synger julesange og salmer. Hvert barn har nissen med hjemme een gang i december. Til vores samling hører vi om alle de løjer, nisserne har lavet hjemme hos barnet. Vi læser også jule-historier.

I december klipper vi julepynt og laver kreative ting som f-eks. snitning af trænisser.

Vi har julefest, hvor vi danser om juletræet og spiser risengrød.

   Formål:

   At vedligeholde en gammel dansk tradition

   At skabe bro mellem familie og Krudthus

   At skabe fællesskab

   At skabe livsglæde og spænding

   At være kreative

   At lytte til hinandens fortællinger

   At tilsidde sætte egne behov for fællesskabet (vente på tur)

   At høre historie

   At turde stå frem foran en gruppe

   og meget mere.......







Kaffemik

Forældrebestyrelsen arrangerer kaffemik om eftermiddagen primært i forår, sommer og efterår.

Formål:

At familien oplever Krudthus er vores fælles sted

At bygge bro mellem Krudthus og familien

At børnene deler hverdagen med deres familie

At familierne lærer hinanden at kende

At familierne bedre kan etablere legeaftaler for børnene og hjælpe hinanden



Arbejdsdag

Personale og forældre har en årlig arbejdsdag, hvor vi sammen istandsætter Krudthus.

Forældrene har forpligtet sig til minimum 4 timers årligt arbejde.

Vi maler, reparerer drivhus og hegn, laver bålplads og alt, hvad der skal til for at skabe et smukt skovhus og udendørsareal.

Vi spiser en fælles frokost sammen.

Vi har f.eks. også fået lavet vores flotte vandbane på en arbejdsdag.


arbejdsdag

Formål:

At vedligeholde og udvikle Krudthus, så Krudthus får endnu bedre rammer for det gode børneliv.

At familien oplever Krudthus er vores fælles sted.

At vi voksne i Krudthus får bedre kendskab og forhold til børnenes familie.







Forældremøde

Vi afholder forældremøde hvert forår. På forældremødet præsenterer vi personalet. Vi har faglige oplæg. Vi fortæller om og viser billeder fra vores hverdag. Vi diskuterer sammen aktuelle og relevante temaer.

Formål:

At bygge bro mellem Krudthus og hjemmet

At øge kendskabet til vores hverdag

At belyse og diskutere faglige temaer

At grine sammen